[ english ]      


Discipliner

Langsværd

Den mest populære disciplin. Systemet vi træner er kendt som Liechtenauer langsværd og kan spores tilbage til det 14. århundrede, selvom det er opfundet flere hundrede år før den tid - vi ved ikke hvor. Den tidligste reference er til en tysk fægtemester ved navn Johannes Liechtenauer som underviste i dette system. Systemet er relativt enkelt at lære men tager lang tid at mestre.

Sværd og buckler

Sværd og buckler kan spores tilbage til det 13. århundrede. Den tidligste manual der omhandler denne disciplin er I.33. Vi bruger I.33 i kombination med andre kilder, for eks. Hans Talhoffer.

Rapier og venstrehåndsdaggert

Meget udbredt i de Spanske og Italienske skoler.

Stav

En mindre disciplin vi ind imellem bruger tid på at studere. Af kildematerialer anvender vi her Paulus Hector Mair manualer om stave og stagevåben.

Rondeldaggert

Rondeldaggerten var meget udbredt og anvendt i middelalderen. Vi studerer den ikke som kampsports disciplin, men istedet til selvforsvarstræning.

Brydning

Der er en stor tradition for brydning i Europæisk kampsport. Den vi beskæftiger os med kaldes Ringen og stammer fra en læremester kendt som Ott der Jude.


Københavns Historiske Fægteklub / hemacph@gmail.com / CVR: 40924736 - Bank: Nordea. Reg. 2114 Kontonr. 6273695360